Accenture har identificeret ”Stilhed” som en af 7 tendenser, der påvirker din virksomheds succes i 2019

Stilhed er guld

Vi ser en dramatisk stigning i personer, der ”dis-connecter”, ”un-subcriber” og vælger at ”melde sig ud” for at skærme sig mod konstante beskeder og uoverskuelighed i det daglige liv. Som forbrugere har vi fundet ud af, at det ikke kun er et spørgsmål om livsstil, men et spørgsmål om mentalt helbred. I takt med, at vi vælger at lægge større afstand til alt, der er digitalt, må virksomhederne lære at tilbyde værdi til brugere, som higer efter stilhed i en travl verden. Hvad er det, der foregår? I 2018 blev vi opmærksomme på, at stigningen i beskeder og notifikationer, kunne betyde, at de digitale teknologier kunne få negativ, varig indflydelse på vores mentale helbred.

 

Som noget nyt blev det diskuteret på regeringsplaner, hvordan man kunne adressere de skadelige effekter af digitale teknologier.  Mange organisationer over hele verden udtrykte deres bekymring. Og det gav bagslag i Silocon Valley. Center for Humane Technology (en sammenslutning af tidlige medarbejdere indenfor store tech firmaer i Silicon Valley) advarede om de dårlige konsekvenser af sociale netværk og smartphones, der ”kidnapper” vores sind og samfund. Apple og Google svarede igen med at lancere ”well-being” værktøjer, som minimerer skærm-tid. I mellemtiden har Microsoft hævet omfanget af produkt features, der minimerer forstyrrelser og støtter Mindful Technology, en virksomhed, der udvikler teknologi med respekt for brugernes tid, opmærksomhed og privatliv.

 

Udover brugeroplevelser, designer virksomheder nu produkter, der tilbyder mere kontrol over den digitale teknologi. Samtidigt nyder mere simple, mindre opmærksomhedskrævende tech en renæssance. I 2018 relancerede Sony sin 25 år gamle PlayStation Classic og Palm inc. genoplivede sin gamle PDA, den ikoniske PalmPilot. Den værdi, som brugerne leder efter i produkter, services og organisationer er under forandring.

 

”Hvor vi før hyldede nyhed, spænding og øjeblikkelig tilfredsstillelse, vender vi nu ryggen til organisationer, der skriger på vores opmærksomhed.”

 

Mindful design, værdi og langsigtede relationer vil være konsekvensen

 

Mindful design springer frem på agendaen hos de store tech firmaer. Andre virksomheder må følge efter. Og for at gøre det, må virksomhederne lære at bygge relationer og loyalitet med deres brugere, som nu reagerer negativt overfor den ”gamle”, anmasende tilgang. I stedet for at være stor, voldsom og støjende for at blive hørt, eller værre – svigtet, må virksomhederne nu tone sig ned. Det bliver svært at bryde den etablerede adfærd, men det er strengt nødvendigt. Fokus skal være på at møde kundens helheds-behov, fornuftigt og klogt tilpasset det økosystem af konkurrence produkter, der også ønsker opmærksomhed. Det vil også være nødvendigt at gen-tænke de matricer, der anvendes til at måle den digitale succes. F.eks. at prioritere langtidsværdi over kvantitativ bruger-tid.

 

Virksomhederne må favne nye et design-etos, som sætter værdi for mennesket tilbage i centrum for deres udvikling. Designere har et ansvar for at forholde sig mere etisk til deres tilgang og ikke lave ting, som menneskerne ikke har brug for. Værdi må være nøgleordet. Omtanke og respekt for den enkeltes kontekst må blive en af grundpillerne i den langsigtede, værdifulde og meningsfulde relation, som virksomhedernes fremtid vil afhænge af.

 

Anbefalinger

 

  1. Vær mere stille

Opfat mangel på reaktion som et vink om at være mere stille – ikke mere højtråbende. Gentænk dine kpi’er for succes, som ikke er rent engagement-relaterede.

 

  1. Simplificér dine kunde-feedback undersøgelser

Gør det let og hurtigt at give feedback. Se på online reviews. Det er ikke utænkeligt, at kunderne allerede fortæller dig det, du bør vide.

 

  1. Invester i ”tilfredshedsdesign”

Jo mindre kontakt, jo mere tæller hver kontakt. Se på, om du kan ændre ikke kun indholdet, men også sproget.

 

  1. Hvad kræver dit produkt af kunden?

Mål, hvad det kræver af energi for dine kunder at bruge din service/produkt. Kræv kun noget, når det er brugbart for kunden.

 

Kilde: Accenture Interactive https://trends.fjordnet.com 

Download Form

 

Verification

Få vores nyhedsbrev leveret i din inbox.

 

TAK

 

Du vil snarest modtage en e-mail, hvor vi beder dig bekræfte din tilmelding.

Download Form

 

Verification

Få vores nyhedsbrev leveret i din inbox.

 

TAK

 

Du vil snarest modtage en e-mail, hvor vi beder dig bekræfte din tilmelding.