Det offentliges rolle i Digitaliseringen af Danmark



By Redaktionen       June 10, 2017 at 05:49:50 PM


Det offentlige kan tage en kærkommen lederrolle i forbindelse med Digitaliseringen af Danmark.


Det offentlige Danmark er på mange områder langt foran virksomhederne - og borgerne finder idag på www.borger.dk mere end 2.000 selvbetjeningsløsninger fra både stat, regioner og kommuner. Danmark har historisk set været en af de førende nationer med hensyn til brugen af internettet. Således har 92 pct. af alle danske familier adgang til internet i hjemmet, kun overgået af Norge (96%) og Holland (97%). Ligeledes er Danmark et af de lande, hvor flest handler på nettet (79%) kun overgået af England (81%). Digitaliseringen i det offentlige rum har fulgt med denne udvikling, og på mange områder ligger det offentlige endda langt foran virksomhederne. Det offentlige har dermed en for mange uvant lederrolle mhp. implementeringen af et digitalt samfund for borgere og virksomheder. Vigtigheden af denne lederrolle bliver især pointeret af den nye digitaliseringsstrategi, som skal:




  • give en mere sammenhængende service for borgere og virksomheder

  • gøre det lettere for virksomheder at være del af det digitale Danmark

  • sikre at borgere og virksomheder fortsat har tillid til at benytte de digitale løsninger.


Men digitaliseringsstrategien er dog ikke konkret anvisende i forhold til, om den offentlige sektor på anden vis kan og bør hjælpe virksomheder med at digitalisere. Derfor sættes dette emne til debat. Og swipx har i den forbindelse fået en række ledende erhvervsfolk fra kommunerne samt det private til at diskutere dette.


swipx inviterer til debat på Folkemødet


Eventet starter: Fredag den 16.06. kl 10.30


Hvor: H1 Folkeskibet Vestjylland – Bådpladser


Deltagere:




  • Kris Østergaard, Chief Learning & Innovation Officer, SingularityU Denmark. 

  • Poul Ditlev Christiansen,Vicedirektør, KOMBIT.

  • Jørgen Bardenfleth, Bestyrelsesformand, 

  • Bjarne Pedersen Kommunaldirektør Rudersdal Kommune

  • Torben Dalgaard, Direktør for Center for It, Medico og Telefoni, Region Hovedstaden

  • Thomas Kiær, Formand for Sundhed Danmark, Administrerende direktør, Capio CFR


Mere om swipx på Folkemødet 2017 på hashtag #swipxFolkemødet17




Redaktionen

Redaktionen

Digital247 er et medie for alle, der arbejder med og interesserer sig for digitale forretningspotentialer, sociale medier og digital teknologi. Som læser kan du finde inspiration, konkrete anvisninger og anvendelig viden om de udfordringer og problemstillinger, som mange står overfor. Indholdet vil være bredt, men vi vil også søge at fokusere på udvalgte temaer, der er aktuelle eller generelle udfordringer i de fleste virksomheder. Det kan f.eks. være marketing sociale medier, digital branding, content marketing og meget andet.

View all posts






Download Form

 

Verification