Disse digitale buzzwords revolutionerer marketing



By IUM       October 05, 2017 at 11:08:45 PM


For nylig var ”The Digital Marketing Exposition and Conference” det faglige brændpunkt for den europæiske reklamebranche.

Den enorme konference/messe i Köln – forkortet DMEXCO - kan bedst beskrives som den digitale økonomis årlige innovative træfpunkt, hvor disruption dissekeres, og morgendagens forretningspotentialer identificeres.

Eventen er både mødested for marketing- og mediefolk, såvel som techies og kreative - herunder de tre ovenstående digitale personligheder fra bureaugruppen Mediabrands Danmark.

Fakta er, at reklamebranchen er under massive forandringer. Alle de gamle spilleregler er sat ud af spillet: Den sprudlende tech-udvikling ændrer virksomhedernes værdikæde og deres kommunikation til forbrugerne. Og tilmed forbrugernes indbyrdes dialog.

I det marked skal erhvervslivets rådgivere være ekstra skarpe på de nye fænomener og virkemidler, der ofte stritter i alle retninger.

Her er en smagsprøve på de aktuelle og mest dynamiske fænomener:

Marketing definerer virksomhedens teknologi

Det står klart, at marketingcheferne bliver de nye tech-influencers. Det bliver dem, som har stor medbestemmelse om, hvilke teknologier som virksomhederne vil benytte. Teknologi er ikke længere den begrænsende faktor, det åbner nye dialoger, veje og relationer. Men midt i begejstringen skal vi huske, at teknologi skal fastholde fokus på at understøtte den samlede kunderejse.

Artificial Intelligence

Den kunstige intelligens (AL) sniger sig ind alle vegne i marketing.  Mulighederne er uendelige og vidtrækkende, men det afgørende er at introducere AI i værdikæden, hvor det giver mening, frem for at vente på ”Den store transformation”.  Vi skal samtidig holde fast i, at det er menneskelig og kunstig intelligens, der sammen skal optimere marketing og media. Eksempelvis oplevede vi jo, hvorledes Facebook ikke kunne styre deres AI – maskinerne udviklede deres eget sprog og løb løbsk, hvilket resulterede i at Facebook måtte lukke projektet ned. Vi kan ikke undvære et menneskeligt perspektiv

Forbrugere er Mobile Only

En stigende andel af forbrugerne er nu kun på ét device: Mobilen, hvor al dialog med venner, med medier og med brands udspiller sig. Trenden bekræftes af Mediabrands’ egen globale Wave 9 analyse: 90 % af danskerne (15-55 år) har nu en smartphone.

GDPR (Datatransparens for forbrugerne)

Lige om lidt er det EU’s ”General Data Protection Regulation” (GDPR), som gælder. På DMEXCO så vi endda virksomheder, som bygger deres teknologiske platforme omkring de potentielle begrænsninger, som ligger i den nye EU-lovgivning. Den træder i kraft 25. maj 2018

Esports

Folk, der dyrker eSport er ikke længere drenge, der leger i deres forældres kælder – det er sin eget forbrugerkategori, der skal inddrages i planlægningen og tage alvorligt. Esport er på globalt plan nu så stor en sport, at kun fodbold overgår det i interesse. Ligeledes er passionen omkring sporten enorm, hvilket tilsammen giver et enormt kommercielt potentiale

Marketing Attribution

Virksomheder og reklamebranchen kan og skal måle alt, men hvordan opstiller vi et måleapparat, så vi kan måle fremtidens krav til KPI’er, der ikke kun handler om mediaindrykninger, reach og kendskab - men snarere om hele kundens forretning og værdikæde.

Data kvalitet frem for kvantitet

Rubrikken lyder måske som en floskel, men det er værd at huske på, lød budskabet i Köln. Sagt på en anden måde, god data er at foretrække frem for big data. Og data kan aktiveres på rigtig mange platforme, og gøres tilgængelig i selv små doser.

Walled Gardens

Begrebet ”Walled Gardens” – eller lukkede universer – er en vigtig faktor at have for øje, når reklamebranchen planlægger sin transformation mod datadrevet kommunikation. Den friktion, eksempelvis Google og Facebook skaber, kan begrænse dine muligheder, hvis ikke disse udfordringer tænkes ind tidligt i datastrategien. Du kan muligvis blive nødt til at hugge en hæl eller klippe en tå, men klip der, hvor det giver dig færrest begrænsninger i data flowet.

Dialogbaseret marketing

Tech-drevet, automatiseret dialog med forbrugerne var et gennemgående tema de to dage på DMEXCO.  Buzz Words er: Google Home, Echo, Alexa og Chatbots. Vores opgave på bureausiden er at åbne dialogen mellem brands/annoncører og forbrugere. En dialog, der skal foregå endnu mere på forbrugerens præmisser.

Mediabrands-gruppen tæller mediabureauet IUM, reklamebureauet Marvelous, Insight, Cadreon, Reprise Media, MediaPrint, specielenheden Retail og Orion.

I Danmark er der ca. 110 ansatte fordelt i København og Aarhus.

 

 

 



IUM

IUM

IUM er et fullservice mediabureau, der er etableret i Danmark i 1992. Fra at være et kontor med 14 ansatte, beskæftiger IUM Danmark i dag mere end 125 medarbejdere. IUM er del af den internationale koncern, IPG Mediabrands, der sikrer adgang til branchens nyeste produkter og værktøjer samt et unikt netværk repræsenteret i mere end 127 lande. IUM er samtidig del af den danske Mediabrands-gruppe, der tæller fem specialiserede bureauer. IUM har kontor i det centrale København og i Aarhus.

View all posts








Download Form

 

Verification