Facebook Snooze: Sådan slipper du for julehysteriet på Facebook



By Kristian Rasmussen       December 26, 2017 at 06:19:36 PM


Er du også træt af de mange næsten identiske billeder af flæskesteg, and, gås, ris a la mande og juletræer i dit nyhedsfeed? I givet fald har du nu mulighed for at sætte dine gode Facebook venner på hold, via ny funktion kaldet Facebook Snooze.

Ifølge en Facebook talsmand, er ideen med Facebook Snooze, at man som bruger skal have mere kontrol over hvad man ser i sit nyhedsfeed. Og ofte er der indhold fra ens Facebook venner, som man bare ikke har lyst til at se. Måske hader man Julen eller også gider man ikke se de samme personer poste 10 nye selfies om dagen. Her kan man så undgå at slette, blokere eller vælge ikke at følge en Facebook ven, ved at bruge Snooze.

Hvis du vil Snooze nogen, skal du trykke på rullemenuen øverst til højre for en persons indlæg. Her kan du så vælge om du vil Snooze nogen for en dag, en uge, eller en måned

Facebook Snooze fungerer også i forhold til Sider og Grupper. Det giver dig mulighed for at snooze temaer som du ikke interesserer dig for, uden at skulle melde dig ud af en side eller en gruppe.

Læs også: Det taler vi mest om på Facebook.

Der er ingen tvivl om, at Facebook allerhelst ser at du har så mange venner som muligt, og interagerer så meget som muligt. Set fra dette perspektiv, så er det langt bedre for Facebook, hvis du snoozer en ven, fremfor at slette eller blokere en ven. Dette handler om målrettet annoncering og de data som eksterne social media marketing bureauer forholder sig til og anvender, når de placerer deres kunders annoncebudgetter hos Facebook.

Så selvom funktionen er både relevant og belejlig for de over 2 milliarder månedlige brugere af verdens største sociale netværk, så handler det naturligvis også om Facebooks egne interesser i form af annonceindtægter.



Kristian Rasmussen

Kristian Rasmussen

Partner & Co-founder af Digital247 i Danmark, Mexico og Spanien. Online-iværksætter og SALES PRO, der ligeledes rådgiver B2B virksomheder i salg, new business og lead generering. Bosat i Mexico City siden 2010.

View all posts








Download Form

 

Verification