Startup-virksomheden Praice har skiftet ud i toppen



By Redaktionen       November 21, 2017 at 02:05:46 AM


Investeringsselskabet Stairways og Preben Carøe har købt anparterne i Praice og ejer nu 50 procent hver. Christian Højfeldt, medejer af Stairways, er ny administrerende direktør, og Preben Carøe bliver bestyrelsesformand i virksomheden.

Den meget omtalte startup Praice har siden 2014 udviklet en software-as-a-service-løsning, hvor virksomheder kan screene og forudsige potentielle medarbejderes performance. Praice bliver primært brugt indenfor salg og kundeservice i større virksomheder.

Christian Højfeldt, den nye administrerende direktør, har store planer for virksomheden. Han vil udvide målgruppen og gøre resultaterne endnu mere målbare for kunderne. Desuden ser han et stort potentiale i brugen af softwaren.

Jeg tror rigtig meget på det her, for vi har et fantastisk godt koncept, som er opbygget igennem de sidste par år. Nu har vi overtaget virksomheden og vil gradvist udvide i takt med væksten, siger Christian Højfeldt.

Blandt Praice’s kunder er virksomheder med større medarbejdergrupper indenfor salg og kundeservice i tele-, pension- og detailsektoren.

Praice kører videre med helt nye kræfter
Christian Højfeldt har allerede etableret et nyt team bestående af erfarne udviklere og erhvervspsykologer. Teamet skal udvides i løbet af de kommende måneder.

Praice havde brug for fokus, erfaring og finansiel ro til at udbygge løsningen og udvide kundegruppen. Det har vi nu skabt og det giver et godt afsæt til at fuldføre missionen, siger Christian Højfeldt.

Virksomhedens drift finansieres nu af Stairways og Preben Carøe, og ejerne har ikke umiddelbart planer om ekstern finansiering.

Om Praice
Praice er en SaaS-virksomhed, som hjælper større virksomheder med at screene og forudsige potentielle medarbejderes performance ud fra virksomhedens nuværende og tidligere medarbejderes personlighed og performance.

Personlighedsprofilen skabes ved at få den potentielle medarbejders omgangskreds og kollegaer til at udfylde en spørgeramme, som afdækker den potentielle medarbejders personlige egenskaber.


Praice er udviklet i samarbejde med førende professorer og forskere inden for studier af personlighed, samt HR-chefer fra danske og internationale virksomheder.


Praice blev stiftet i 2014 af Andreas Dencker Christiansen. Ejerskiftet betyder, at den tidligere administrerende direktør ikke længere er med i virksomheden.


Læs mere om Praice på http://praice.com/


Om Christian Højfeldt
Christian Højfeldt er netop tiltrådt som administrerende direktør i Praice, hvor han tidligere var bestyrelsesformand og investor.


Christian har mere end 10 års erfaring som direktør, stifter og investor i tech-virksomheder. Han har blandt stiftet AlfaPeople og er investor i Copenhagen Software, Lasso X og Traede.


Christian’s Linkedin-profil: https://www.linkedin.com/in/hojfeldt/




Redaktionen

Redaktionen

Digital247 er et medie for alle, der arbejder med og interesserer sig for digitale forretningspotentialer, sociale medier og digital teknologi. Som læser kan du finde inspiration, konkrete anvisninger og anvendelig viden om de udfordringer og problemstillinger, som mange står overfor. Indholdet vil være bredt, men vi vil også søge at fokusere på udvalgte temaer, der er aktuelle eller generelle udfordringer i de fleste virksomheder. Det kan f.eks. være marketing sociale medier, digital branding, content marketing og meget andet.

View all posts








Download Form

 

Verification