SEM specialist med lyst til at gøre en forskel



By Digitale Jobs       September 06, 2016 at 06:07:39 PM


Hvis du føler dig på hjemmebane, når der bliver talt om SEM, Search, PPC, ROAS og CRO, så vil dine venner formentlig synes, at du er en smule nørdet. Det vil vi ret sikkert også synes – og det er lige præcis derfor, vi vil elske at have dig med i vores entourage.


Hvis den rigtige kandidat findes, søger vi hos Selected Media at udvide vores helte-korps indenfor online marketing. I Selected Media stiler vi altid efter at blive bedre, og i denne omgang ønsker vi at tilføre vores SEM-afdeling endnu flere superkræfter. Vi har høje krav – og det håber vi også, at du har.

Sådan er vi:


Hos Selected Media knokler vi hver eneste dag på at overtage verdensherredømmet sammen med vores kunder. Kunder, der alle sammen er unikke og har vidt forskellige målsætninger og udgangspunkter.

Vores kunder forventer, at vi ved alt om alt – og gerne lidt til. Det gør vi også. Næsten da. Og det vi ikke ved, er vi altid klar på at lære mere om.

Vi har brugt mange kræfter på at blive et af Nordens bedste search bureauer, og det er vores mission at blive ved med at være det. Vi går ekstremt meget op i vores arbejde og tager ansvaret for at hjælpe vores kunder med at opnå deres målsætninger meget alvorligt.

Sådan er du:


Vores salgsafdeling har så godt som overmenneskelige kræfter, hvilket får kundeporteføljen til at ekspandere hver dag. Det er derfor vigtigt, at du finder det motiverende at have en tempofyldt arbejdsdag. Du får ansvaret for din egen portefølje af eksisterende kunder, og du vil være ansvarlig for at bidrage til at berige vores Client Managers med faglige vinkler på ’pitches’ til nye kunder, ligesom du ofte vil blive anmodet om at deltage i pitch- og kundemøder. Og selvfølgelig elsker du SEM.

Drives du af at gøre en forskel, og vil du gerne lære at mestre endnu flere search-evner – så er det dig, vi mangler!

Sådan gør du:


Hvis du er klar på nye udfordringer, en lækker frokostordning og de sødeste kollegaer, så ansøg via:job@selectedmedia.dk. Skriv gerne ”SEM-specialist” i emnefeltet.

Har du spørgsmål eller blot et ønske om at få lov til at tale med din nye potentielle leder, inden du sender ansøgningen afsted, så er det Kim Falkner, du skal hive fat i:

Ansøgningsfrist: ASAP - vi behøver ikke vente på flere ansøgere, hvis du er den rette.

PS. Hvis du er i tvivl om graden af dit nørde-niveau, kan denne test måske hjælpe dig ;)



Digitale Jobs

Digitale Jobs



View all posts








Download Form

 

Verification