Det samlede danske streamingmarked er stort og mangfoldigt. Det består af overraskende mange forskellige udbydere, der rent faktisk bruges. Det dokumenterer to nye undersøgelser fra IUM Insight, der har analyseret danske forbrugeres (18-70 år) præferencer og streamingvaner.

Der er ikke så overraskende tre førende streamingtjenester i Danmark – de er Netflix, DR TV og YouTube – som overgår alle andre målt på forbrug.

Dernæst følger en gruppe mellemstore tjenester – Viaplay, TV2 Play, HBO Nordic og Yousee – men der er også en hel skov af mindre tjenester, som f.eks. Dplay, MTG’s gratis Viafree og Amazon Prime Video.

Danskerne har således mange og forskellige valgmuligheder til rådighed, selv på det relativt umodne streamingmarked, og de bliver brugt.

Der er 62 % blandt de 18-70-årige, der bruger mindst én streamingtjeneste ofte. Hele 84% bruger en streamingtjeneste af og til.

Ifølge IUM’s undersøgelser er der 42 %, der minimum bruger 2 forskellige streamingtjenester ofte, og 21 % siger, at streaming af tv-indhold er deres primære modtageform.

 Her er den danske topliste over streamingtjenester.

TOP 25:                                

Youtube 65%

DR TV  60%

Netflix  47%

TV2 Play 24%

Viaplay  23%

Yousee TV/Film 20%

HBO Nordic 19%

iTunes  12%

Blockbuster 9%

Filmstriben 8%

Viafree  7%

C More  7%

Stofa WebTV 5%

Vimeo  5%

Playstation Store 5%

Boxer Play 4%

Amazon Prime 4%

Dplay  3%

Filmcentralen 3%

Google Play Film 3%

Min Bio  2%

Dansk Filmskat 2%

Microsoft Store 2%

SF Anytime 1%

FilmLounge 1%

Plejmo  1%

Filmperler 1%

Mubi  1%


(% = bruger tjenesten af og til)

Kilde: Mediabureauet IUM’s analyseenhed, Insight. Undersøgelserne er udført efterår og vinter 2017.

 

 

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Download Form

 

Verification