Hvilke trin gennemgår en succesfuld digital transformation hos danske SMV’ere?

I Danmark roser vi os for at være langt fremme med digitalisering. Det er vi også, når det handler om basal digitalisering i form af ERP, CRM, CAD/CAM og web-shops, hvor der findes en mængde standard-software og tydelige processer tilgængelige. Til gengæld kniber det, når danske virksomheder sammenligner sig selv med andre lande på nyere digitale vækstområder som kundedata, anvendelse af sensorer (IoT) og analyse af Big Data, viser ny analyse fra RegLab. Vi ved, at barrierer som økonomi, tid, ressourcer og ikke mindst viden og kompetencer indenfor digitalisering er årsager til manglende digitalisering, men analysen påpeger, at det faktisk også i høj grad er mentale barrierer, der bremser igangsætningen af digital transformation i SMV.

Den digitale modenhed målt i 5 trin

Trin 1: Digitalisering af interne administrationsprocesser

Trin 2: Digitale og automatiserede kerneprocesser

Trin 3: Digitale salgskanaler, kommunikation og rekruttering

Trin 4: Digitale innovationsprocesser

Trin 5: Digital forretningsmodel

 

Figur. Virksomheders digitale transformation og modenhed trin for trin (Kilde RegLab maj 2018).

 

Analysen fra Reglab viser, at der på tværs af virksomhederne er et fælles mønster for den digitale udvikling og virksomhedens digitale modenhed. De første 3 trin kendetegnes ved, at den primære motivation er procesoptimering, mens merværdiskabelse er en driver for de øverste 3 trin. Det er værd at bemærke, at både merværdiskabelsen og effektiviseringsgevinsterne øges, når virksomheden bevæger sig opad på digitaliserings-trinene. Analysen viser, at de fremførte ”adgangsbarrierer” for at gå i gang med digitalisering (f.eks. økonomi, større organisationsændringer og dybe digitale kompetencer) og få taget de første skridt, faktisk er forholdsvis små på de 3 første trin.

 

Jo højere virksomhederne bevæger sig op ad den digitale trappe, jo større bliver kompleksiteten. Virksomhederne stopper sjældent op, når de har startet deres digitale rejse, men analysen fra RegLab viser også, at det er relativt få virksomheder, der for alvor får succes med de sidste trin på trappen og har implementeret digitalisering af både innovationsprocesser og forretningsmodel. Det skyldes, at virksomhederne her har mindre adgang til standard-software og standardiserede processer. På de sidste trin af den digitale rejse, er der ofte tale om mere avancerede digitale teknologier som IoT (Internet of Things, red.), machine learning og AI (Artificial Intelligence, red.) og virksomhederne skal have specialudviklede, skræddersyede IT-løsninger. Det betyder igen større krav til dybe digitale kompetencer in-house og kan betyde markante ændringer i organisationen.

 

Vil du læse hele rapporten fra RegLab i sin fulde længe, så klik her.

 

Download Form

 

Verification

Få vores nyhedsbrev leveret i din inbox.

 

TAK

 

Du vil snarest modtage en e-mail, hvor vi beder dig bekræfte din tilmelding.

Download Form

 

Verification

Få vores nyhedsbrev leveret i din inbox.

 

TAK

 

Du vil snarest modtage en e-mail, hvor vi beder dig bekræfte din tilmelding.